Gå til hovedindhold

Omstillingsparathed har skabt stærke comebacks

Aarhusianske Cabinn, Hummel og Party-in-a-box er nogle af de danske virksomheder, som har brugt 2021 på at skabe stærke comebacks på trods af, at store dele af det danske erhvervsliv har være hårdt ramt at Corona-nedlukning.

  • Læs op

Indhold

    Et historisk højt aktivitetsniveau i det 2. halvår af 2021 i det aarhusianske erhvervsliv vidner om at flere virksomheder har formået at være yderst omstillingsparate, tænke kreativt og hurtigt omlægge strategiplaner.

    Virksomhederne Hummel, Party-in-a-box og Cabinn har alle med hver deres udgangspunkt formået at håndtere krisen ved at tilpasse sig og levere stærke comebacks i det forgangne år. Alt sammen gennem strategier, der også tegner godt for 2022.

    Gåpåmodet og optimismen for 2022 ses i høj grad hos sportstøjsproducenten Hummel, der i 2021 har formået at skabe det bedste resultat i deres næsten 100 års levetid.

    Det, vi kan se her efterfølgende, når vi kommer ud på den anden side, er, at vores engagement og omstillingsparathed har været nøglen til en succesfuld omstilling, hvor vi på rekordtid er lykkes med at gennemføre store ændringer. Og vi har håndplukket en masse af vores dygtige medarbejdere og ledere, og det er også dem, der har fået hele virksomheden vendt igen, hvor vi nu forventer at komme ud med rekordregnskab for 2021 på både top og bund. Fremtiden ser rigtig lys ud for Hummel, netop fordi vi har haft den her omstillingsparathed, og alle vores medarbejdere og ledere har været klar til at sadle om hurtigt.

    Allan Vad Nielsen, CEO, Hummel

    Virksomheden Party-in-a-box, der sælger kasser med festudstyr måtte også tænke kreativt, da forsamlingsforbud og aflysning af fester og fødselsdage bevirkede at forretningsgrundlaget på kort tid forsvandt.

    Vi kunne ikke længere være mange personer samlede, så fokus ændrede sig. Jeg tænkte udbud og efterspørgsel. Vi havde en masse børn hjemme, og vi var sammen hele tiden. Jeg lavede derfor en krea-box for at imødekomme behovet om, at have noget at lave. Det var faktisk det, der reddede min første måned under Corona, og det var en fed oplevelse at finde ud af, at så snart der er et ændret behov i markedet, skal du være sindssygt agil som virksomhed, og så må du altså bare sadle om. Det skal du ikke tænke mange sekunder over.

    Trine Hansen, CEO og Founder, Party-in-a-box

    Omstillingsparatheden blev også kilden til det nye marked for hotelkæden Cabinn, der har formået at rejse sig fra en sløv start i det første hårde Corona-ramte halvår af 2021.

    Vi har lært at blive bedre til at agere i, hvad vi har til salg, hvornår vi gerne vil have mange gæster ind, og hvad vi kan få af bemanding. Vi er i hvert fald blevet endnu mere omstillingsparate, hvis ikke vi har været det tidligere. Vi kan jo se i 2022, at det ser rigtig positivt ud, fordi vi er meget længere foran, end vi har været sidste år. Derfor tror vi helt sikkert på, at 2022 bliver et rigtig fint år.

    Lisa Mikkelsen, Hotel Manager, Cabinn
    Sidst opdateret: 18. september 2023