Gå til hovedindhold

Fælles ambitioner og nye idéer satte scenen til Executive Dinner

Aarhus Rådhus dannede rammen om Executive Dinner, hvor topchefer fra nogle af byens største virksomheder, institutioner og fonde mødtes til dialog om Aarhus’ fremtid.

Indhold

    I en tid præget af forandringer, globale udfordringer og lokal vækst er samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv vigtigere end nogensinde. Det var udgangspunktet, da Aarhus Kommune inviterede topchefer fra byens større virksomheder til Executive Dinner.

    Aarhus skal i gang med en ny erhvervsplan for Aarhus, og her er der en fantastisk tradition for tæt samarbejde og dialog på tværs af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer.

    Executive Dinner giver mulighed for at høre de største virksomheder til muligheder, udfordringer og forslag til nye visioner, så de kan fastholde og udvikle deres arbejdspladser i Aarhus.

    På programmet var der højt til loftet, både bogstaveligt på Rådhuset og i de emner, der blev taget op. Fra fremtidens erhvervsområder og mobilitet til rekruttering af arbejdskraft og hvordan Aarhus fortsat kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

    Aftenen bød også på refleksioner over, hvordan erhvervsliv og kommune sammen kan løfte den sociale indsats i byen og engagere sig i kulturliv og store events, der er med til at forme Aarhus som en attraktiv og levende by for både borgere og erhvervsliv.

    Som en særlig oplevelse fik deltagerne også et smugkig i Aarhus nye vartegn The Dome, hvor museumsdirektør Rebecca Matthews og bestyrelsesleder Laura Hay Uggla i ARoS introducerede, hvad der venter, når The Dome åbner senere i år.

    Sidst opdateret: 13. maj 2025