Odense Robotics
Odense Robotics (OR) er Danmarks nationale klynge-organisation for robot- og droneklyngen. OR har til formål at accelerere innovation og drive bæredygtig udvikling blandt robot-, automations- og dronevirksomheder i hele Danmark.
Aarhus Kommune har i 2021 indgået et 3-årigt samarbejde og partnerskab med Odense Robotics med henblik på at gennemføre en klyngeudviklingsindsats på robotområdet.
Samarbejdet er initieret en af række aarhusianske og midtjyske robotvirksomheder. Virksomhederne har påpeget et stort udviklings- og vækstpotentiale indenfor mobile udendørs robotter i Midtjylland - og samtidig efterlyst en styrket klyngeudviklings-indsats, der kan bidrage til en realisering af udviklingspotentialet.
Klyngeudviklingsindsatsen omfatter følgende indsats- og udviklingsspor:
- Udvikling, test og demonstration af nye robotløsninger
- Udviklings- og testfaciliteter/-områder
- Netværk & videndeling
- Markedsføring & kommunikation
- Uddannelse og efter-/videreuddannelse
- Etablering af en filial af Odense Robotics i Aarhus.
Udover OR og Aarhus Kommune deltager også robotvirksomheder, DigitalLead, Aarhus Universitet, og GovTech Midtjylland i samarbejdet.