Gå til hovedindhold

CareWare

Dialogplatform for udvikling og implementering af velfærdsteknologi

Indhold

    CareWare er en platform for bedre og øget dialog, videnudveksling og udviklingssamarbejde mellem den offentlige sundhedssektor, erhvervslivet og viden- og uddannelsesinstitutioner. Det fælles mål er øget implementering af nye innovative sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger.

    Det er en prioritet for CareWare at bidrage til, at der udvikles og implementeres nye teknologisk løsninger inden for den offentlige sektor - både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. I forbindelse hermed organiseres en bred vifte af aktiviteter, og arrangementer hvor producenter, leverandører, iværksættere, forskere, politiske beslutningstagere, sundhedspersonale og mange andre fra både indland og udland samles og udforsker teknologiske udviklinger, der fremmer sundere og mere selvstændige borgere, bedre arbejdsmiljøer, forretningsudvikling samt en mere effektiv social- og sundhedssektor. Der er primært fokus på nye teknologiske løsninger inden for social-, sundheds- og rehabiliteringsområdet.

    Derudover er missionen med CareWare at iværksættere og virksomheder får en platform for støtte til udvikling og afsætning af deres løsninger. Derfor inkluderer de forskellige aktiviteter blandt andre en årlig to-dags konference, som f.eks. byder på en innovationskonkurrence for iværksættere, der efterfølgende knytter sig til et StartUp Weekend Health-arrangement. CareWares aktiviteter gør det muligt for deltagerne at udveksle erfaringer på tværs af sektorer, indgå i alternative netværk og få nye forretningsforbindelser. 

    CareWare blev oprettet i 2010 af Aarhus Kommune og er i dag organiseret som et konsortium bestående af offentlige og private virksomheder, myndigheder, organisationer og foreninger.

    Startet 2010

    Sidst opdateret: 7. april 2023