City Shark

Ideen til City Shark-projektet og dets tre faser kommer fra Aarhus Kommunes afdeling ITK (Innovation, Teknologi og Kreativitet) og er gennemført i samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Aarhus Havn og Aarhus Kommune samt en række eksterne leverandører.

Centrum for løsningen var en WasteShark; en sejlende drone, der først og fremmest er bygget til at kunne samle affald fra havoverfladen. Det er en autonom drone, hvilket vil sige, at den kan sejle rundt i Aarhus Havn helt af sig selv.

I første omgang sejlede vanddronen rundt i havnebassinet ud for udløbet fra Aarhus Å, og indsamlede det affaldet fra åen. Ved hjælp af en "drone-optrækker" kan WasteShark hentes op på land, tømmes og lades op, inden den igen skal ud i vandet og samle affald.

Næste fase skete i kombination med en satellitstyret luftdrone, som styres af meget præcis satellitteknologi i EU's nye satellitter. Denne teknologi blev brugt i TAPAS – et forskningsprojekt, som imødekommer det øgede behov for hurtig og præcis positionsbestemmelse (Du kan læse mere på www.tapasweb.dk).
Luftdronen fløj over havnebassinet og med en helt særlig linse registrerede den selv små mængder olie- eller benzinaffald. Da denne linse er forholdsvis kostbar og tung, kræver det en stor drone. I kombination med et almindeligt objektiv kunne dronen tage en masse fotos og ved hjælp af Machine Learning blev alle fotodata analyseret, således at man herefter kan nøjes med dronens almindelige kamera til at spotte olie- og benzinaffald. Næste version af de flyvende droner kan på den måde blive markant mindre og billigere.

Når spildet opdages, sender luftdronen koordinaterne til vanddronen, WasteShark, så den kan sejle hen og opsamle olien. Her bruges en særlig olieskimmer-enhed, som tilpasses denne løsning i samarbejde med virksomheden EcoSafe, der bl.a. har specialiseret sig i opsamling af olie på havoverfladen.
Selvom dette kan lyde meget enkelt, fordrer navigationen en kompliceret algoritme, som tager højde for vindretning og -hastighed samt strømforhold. Der er derfor hentet hjælp ved den amerikanske virksomhed Kinetica, der bidrager til at skabe algoritmen. Dataene omkring vejrforholdene, som algoritmen skabes ud fra, hentes fra sensorer rundt om i byen, som kommunen selv måler på.

I tredje og sidste fase er blev der monteret en sonar (sound navigation and ranging) under vanddronen, som kan skabe en 3D-model af havbunden. På den måde var det muligt at lokalisere forandringer på bunden af havnen. Det kan være i forbindelse med at noget er faldet i, eller at der er strømforhold, man bør være opmærksom på. I samme fase blev der monteret sensorer på vanddronen, som i realtid kan måle på vandtemperatur og -kvalitet.

Hele projektet var et demonstrationsprojekt, som gik ud på at finde gode løsninger til fordel for klima og miljø samtidig med, at der også afprøvedes flere forskellige avancerede teknologier.

Startet 2019