IoT-indsatsen i Aarhus Kommune

At veje, lysreguleringer, bygninger og sågar vejbomme bliver mere og mere digitale er ikke noget nyt. Aarhus Kommune har i flere år arbejdet med at effektivisere de kommunale aktiviteter ved at bruge teknologier inden for Internet of Things (IoT), der giver ikke-digitale genstande muligheden for at interagere med omverdenen på baggrund af dataindsamling og -transmission. Magistraterne i Aarhus har hver især længe udforsket og arbejdet med disse teknologiske muligheder, men med det nyetablerede indsatsområde med fokus på IoT forsøger Aarhus Kommune at gøre satsningen mere struktureret og tværgående.

Bæredygtighed og effektivisering

Selvom der er oprettet en indsatsenhed dedikeret til IoT, skal anvendelsen af de konkrete løsninger fortsat finde sted i de enkelte fagområder. Blandt andet har man hos Teknik og Miljø længe beskæftiget sig med målbare ikke personhenførbare data, men med IoT er der mulighed for at arbejde med større og mere nøjagtige datasæt. Det kan for eksempel være om vejrforhold, bygningers indeklima og vejes tilstand. Den nyetablerede IoT-indsatsenhed i Aarhus kan i dette tilfælde hjælpe med, at de værktøjer og redskaber, man benytter sig af, fortsat bruges med henblik på dets relevans for de konkrete forretningsområder i kommunen. Indsatsområdet er dermed også et kompetencecenter, der kan være med til at udforske og forbedre disse tiltag.

Målet med anvendelsen af IoT er ikke blot øget digitalisering. Det handler om på tværs af kommunen at frigive ressourcer og arbejde mere bæredygtigt – miljømæssigt og økonomisk. På den måde er velfungerende IoT-løsninger et redskab til at opnå bedre udnyttelse af kommunens og byens ressourcer. Og inden for Smart Aarhus bliver IoT et lavpraktisk værktøj, der taler ind i Smart City’ens strategiske ramme. Med de digitale værktøjer kan man inden for kommunalforvaltningen træffe beslutninger på baggrund af, hvordan byen rent faktisk opfører sig.

IoT-løsningernes udformning

Et andet fagområde, hvor den IoT-understøttede beslutningsproces kommer til udtryk, er i Sundhed og Omsorg. Her har man gavn af at overvåge områdets dyreste redskaber for at undersøge den faktiske brug. Også hos Børn og Unge arbejdes der med IoT blandt andet med målinger af indeklimaet i klasselokalerne. Og det er også tanken, at man bringer IoT-redskaber ind i skolefagene, hvilket er én af mange måder at gøre borgerne klogere på den nye teknologi, og hvordan den anvendes. Ved at have en enhed dedikeret til IoT arbejdes der nemlig med ønsket om borgerinvolvering, samskabelse og demokratisering. I det nuværende stadie er man stadig i gang med at udforske, hvordan anvendelsen af IoT kan inddrage borgerne, og hvordan Aarhus Kommune kan formidle brugen af IoT.

Som grundlag for at løsningerne kan implementeres, har Aarhus etableret et IoT-transmissionslag baseret på den åbne standard LoRaWAN. Forskellige sensorer kan via LoRaWAN sende data over længere distancer, med meget lavt strømforbrug. Andre typer af sådanne netværk er for eksempel 5G og Wi-Fi og det er altid brugsscenariet, der afgør hvilke teknologier, der anvendes for den specifikke løsning. Arbejdes der eksempelvis med målinger i en kommunal bygning, hvor der i forvejen findes Wi-Fi, vil Wi-Fi være den naturlige løsning.

Erhvervslivet skal løse udfordringerne

I den hastigt udviklende digitalisering beriges det offentlige med potentialefyldte idéer, der kan komme borgere og virksomheder til gavn. Men gode intentioner er ikke nok. For at få succes med idéerne er der brug for de rette samarbejdspartnere og rammesætning af løsningerne. At Aarhus arbejder med IoT er derfor ikke ensbetydende med, at Aarhus Kommune skal være produktudvikler. Derfor orienterer indsatsområdet sig også mod erhvervslivet, hvor man skal ud og finde de bedste løsninger på markedet – til gavn for både den enkelte virksomhed, kommunen og borgerne. Et eksempel er viden om vejtemperaturer i forhold til vejsaltning. Her testes en virksomheds sensorer for at se, hvordan den kan være med til at give målinger ude på vejene, der er præcise nok og opfylder kommunens behov for mere lokale målinger. Med sådanne data forventes det, at man vil kunne tilrettelægge f.eks. vejsaltning anderledes, hvor det i dag baseres på få målestationer eller på data fra DMI. Ved at have et kontaktcenter for IoT i Aarhus Kommune kan denne relation til erhvervslivet i større omfang systematiseres, og man undgår i højere grad, at rammerne for samarbejdet bliver en stopklods for brugen af velfungerende IoT-systemer.

Det er blandt andet derfor, at Aarhus Kommune har tilegnet IoT-orienterede medarbejdere til at bistå forretningsområderne, så teknologierne kan evalueres, og businesscasen rammesættes. Denne indsats skal gøre det mere overskueligt både at igangsætte pilotprojekter, men også sidenhen at skalere projekterne op og implementere dem i dagligdagen på de specifikke fagområder.