Gå til hovedindhold

SmartDrones Aarhus

Initiativet SmartDrones Aarhus understøtter udbredelsen og anvendelsen af droner i Aarhus Kommune.

Indhold

    Der er store potentialer i at anvende droner til offentlige formål. Bygningseftersyn, beredskabsopgaver, kvalitetskontrol på vanskeligt tilgængelige steder, er blot nogle af de opgaver, der kan rationalisere opgavevaretagelsen og derved spare ressourcer. Dronerne giver også mulighed for at stille nye services til rådighed.

    Hensigten er, at SmartDrones skal hjælpe kommunens afdelinger med at komme i gang med praktisk afprøvning og afdækning af muligheder og potentialer.

    Erfaringer, værktøjer og metoder deles med andre kommuner, ligesom der indgås partnerskaber med andre interessenter, herunder eksterne leverandører.

    Hvilke opgaver kan vi løse?

    SmartDrones Aarhus tilbyder udførelse af konkrete droneopgaver. Det kan være overflyvninger, film- og fotooptagelser, trafikovervågning m.v. Vi har f.eks. netop udført 360 graders optagelser og on-location flyvning i forbindelse med borgerinvolveringsaktiviteterne omkring det gamle Amtssygehus.

    Derudover tilbydes pakker til f.eks. skoler og lokalcentre, hvor vi kan levere et luftfoto (f.eks. med alle eleverne i skolegården trykt som et stort billede sammen med digitale fotos og en overflyvningsfilm.

    SmartDrones Aarhus har også indgået en samarbejdsaftale med Brandvæsenet med henblik på at få afdækket muligheder og gode anvendelsesområder i forbindelse med beredskabsopgaver. Det kan f.eks. være i forbindelse med at skabe overblik over en brand eller i situationer, hvor man med fordel kan sende en mekanisk drone ind, og derved reducere risici for personer.

    Droner understøtter Smart Aarhus og åbne data

    Anvendelsen af droner er et logisk valg i understøttelsen af Aarhus som Smart City. Teknologien kan hjælpe til at forløse et stort uudnyttet potentiale, og realiseringen af dette er først lige begyndt.

    Det handler f.eks. om indsamling af data ved hjælp af droner. Dronerne kan komme steder der er vanskeligt tilgængelige for mennesker og måle f.eks. pollen, CO2 m.v. Ved at opsamle sådanne data og stille dem til rådighed for alle (via www.odaa.dk), kan der skabes værdi og bedre services.

    Hvilke droner anvender vi?

    Vi råder pt. over to droner (DJI Inspire 1 og DJI Phantom 3), og flere er på vej. Næste udvidelse vil være et termisk kamera, så vi kan måle på varme. Dette kan f.eks. bruges i forbindelse med brand jf. ovenfor, eller i.f.t. at konstatere energiudslip fra bygninger.

    Droneflyvning godkendt af Trafikstyrelsen

    Aarhus Kommune har dispensation fra Trafikstyrelsen. Det betyder at vi fuldstændig lovpligtigt kan realisere kommunens droneprojekt.

    Den fælles dispensation fra Trafikstyrelsen, der dækker hele kommunens opgaveportefølje, er således en paraply for alle aktiviteter. Det bidrager til, at afdelingerne kan komme hurtigt i gang.

    På den måde reduceres de administrative opgaver samtidig med at der sikres overholdelse af lovgivningen og de bestemmelser, der er anført af Trafikstyrelsen.

     

    SmartDrones Aarhus har allerede certificerede droneførere, der også kan uddanne nye.

     

    SmartDrones Aarhus er forankret i ITK.

    Ansvarlig Bo Fristed, fristed@aarhus.dk, 2014 2612

     

    Droneførere i Aarhus Kommune

    Dennis Borup Jakobsen, ITK (Certificeret)

    Carsten Michael Kaa, ITK (Under uddannelse)

    Bent Sejersen, ITK (Under uddannelse)

    Tommy Trærup Andersen, ITK (Under uddannelse)

     

    Startet 2015

    Sidst opdateret: 14. december 2023