Gå til hovedindhold

Ny rekord med 208.000 job i Aarhus

Til trods for store udfordringer i 2021 på grund af Corona, er det lykkes de aarhusianske virksomheder at skabe omkring 11.000 nye job i Aarhus Kommune. Dermed har Aarhus sat en ny rekord med et samlede antal arbejdspladser på 208.000.

  • Læs op

Indhold

    Ifølge se seneste tal, tyder alt på, at Aarhus i løbet af 2021 har genskabt noget af den vækst og nye arbejdspladser, som byen mistede i 2020. En af de primære årsager hertil er, at det aarhusianske erhvervsliv har udvist stor omstillingsparathed og evne til hurtigt at komme tilbage på vækstsporet efter både den hele og delvise nedlukning i 2020 med tab af et stort antal arbejdspladser.

    Samtidig har Aarhus Kommune i samspil med byens aktører også i løbet af året haft fokus på tiltag til at understøtte erhvervslivet og aktiviteten i byen.

    Aarhus er ligeledes begunstiget af, at rekrutteringsgrundlaget vokser i takt med at byen vokser, hvilket skaber gode rekrutteringsmuligheder. 

    Men Corona vil stadig kræve stor omstillingsparathed for byens erhvervsliv, som formentlig vil blive presset yderligere af mangel på arbejdskraft. Aarhus Kommune og mange andre aktører arbejder derfor på at udvikle virksomhedernes muligheder for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft også i fremtiden.

    I 2021 intensiverede Aarhus Kommune indsatsen for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Som et led i dette er der ansat en erhvervsplaymaker, som bidrager til at synliggøre og involvere erhvervslivet i folkeskolen, og så flere unge vælger en erhvervsuddannelse.

    Der arbejdes også for, at de 7.558 tilmeldte ledige jobsøgende i Aarhus, som har behov for at at blive set af det aarhusianske erhvervsliv, kommer ind på arbejdsmarked.

    Men der er forsat efterspørgsel efter specialister – i særlig grad med tech- og ingeniørbaggrund. Her har Aarhus Universitet en særlig strategisk satsning på at uddanne mange flere indenfor tech og engineering.

    Sidst men ikke mindst er der mulighederne for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Her er der de seneste år samarbejdet på at styrke rammebetingelserne for det gode liv som expat i Aarhus. Der er en ny international vuggestue og en udvidelse af Aarhus International School på vej.

    Samtidig arbejder organisationerne HeadStart Carrer, International Community og Destination Aarhus målrettet for at gøre det nemmere for erhvervslivet at tiltrække, modtage og fastholde international arbejdskraft i Aarhusregionen.

     

     

    Sidst opdateret: 18. september 2023