Gå til hovedindhold

Aarhus Kommune indgår erhvervssamarbejdsaftale med grønlandsk kommune

Den 9-10. maj 2022 havde Aarhus besøg af den nye borgmester Stine Egede og den nye kommunaldirektør Tine Pars fra venskabskommunen Kujalleq, som dækker Sydgrønland. Her indgik Aarhus og Kujalley en ny erhvervssamarbejdsaftale.

  • Læs op

Indhold

    Besøget markerede 60 års venskabssamarbejde mellem de to kommuner og var samtidig anledning til, at borgmester Jacob Bundsgaard og borgmester Stine Egede kunne underskrive en ny 4-årig erhvervssamarbejdsaftale mellem de to kommuner. Samtidig blev en eksisterende kommunal samarbejdsaftale forlænget med endnu 4 år.

    Kommune Kujalleq forventer stor udvikling af Sydgrønlands turisme og erhverv, når den nye lufthavn i Qaqortoq står klar i slutningen af 2025. Der bliver basis for et udvidet erhvervssamarbejde, som samarbejdsaftalen skal være med til at understøtte.

    Underskriftceremonien blev holdt i Det Grønlandske Hus, hvor borgmester Jacob Bundsgaard samtidig tog imod i sit mobile borgmesterkontor.

    Ud over underskriftsceremonien besøgte gæsterne Aarhus Havn, Eimskip Danmark A/S, Lundsøe frysehus, Visit Aarhus, Moesgaard Museum og Aarhus Universitet samt deltog i kaffemik og rundvisning i Det Grønlandske Hus.

    Foto: Gert Medom Madsen

     

    Sidst opdateret: 18. september 2023