Jobrekord i aarhusiansk arkitektbranche
Arkitektbranchen i Aarhus består både af etablerede og anerkendte aktører, men også af et vækstlag, der på mange måder udgør grundstenen i aarhusiansk arkitektur. I 2021 blev der sat jobrekord for den aarhusianske arkitektbranche, og i 2022 vedtog byrådet en ny arkitekturpolitik, der også sætter fokus på erhvervet.
Illustration af SERUP A
Både i et historisk og nutidigt perspektiv er Aarhus anerkendt for et stærkt fagligt miljø inden for arkitektur. Byen er blandt andet begunstiget af en række veletablerede arkitektvirksomheder såsom AART, CEBRA, C.F. Møller og SLETH, som kan anses som nogle af de aarhusianske fyrtårne inden for arkitekturfaget. Derudover er to af Danmarks største arkitektvirksomheder Schmidt Hammer Lassen og Arkitema grundlagt i Aarhus.
Selvom Schmidt Hammer og Lassen og Arkitema ikke længere har hovedkontorer i Aarhus, har branchen også de senere år oplevet stor vækst. I 2019 var der ifølge specialkørsler fra Danmarks Statistik, som Aarhus Kommune har fået bearbejdet af eStatistik, ca. 1.500 beskæftigede inden for arkitektur fordelt på ca. 200 virksomheder i Aarhus Kommune.
Tallene er blandt andet et resultat af en virksomhedsvækst i arkitekturerhvervet på 13,3 % i perioden 2014-2019. Og ser man på coronaperioden – 2020-2021 – har det aarhusianske arkitekterhverv klaret sig godt igennem med voksende beskæftigelse. Faktisk så godt, at branchen i 2021 satte jobrekord med over 1.500 lønmodtagere.
Arkitekturpolitik sætter spot på vildt vækstlag
Med tanke på Aahus’ historiske position og den seneste udvikling for arkitektbranchen er der stor international bevågenhed om aarhusiansk arkitektur. Dette skyldes også, at byen har de relevante uddannelser, hvor det store flagskib er Arkitektskolen (etableret i 1965), som i 2021 flyttede fra de gamle lokaler på Nørreport til en ny, moderne skole, NEW ARCH, på Godsbanen. Her uddannes arkitekter i et fagligt miljø tæt på byens andre kulturinstitutioner og med en hastigt udviklende bydel lige uden for hovedindgangen.
Herfra vil elever og personale fremadrettet også kunne følge udviklingen af det nye kontorhus, FRAMES, som indtil for nyligt var det sidste ledige byggefelt på Godsbanearealernes nordlige del. I september 2022 godkendte Aarhus Byråd nemlig salget af byggefeltet mellem LIDLs hovedkontor og Arkitektskolen på Exners Plads. Det kreative kontorhus kommer blandt andet til at tilbyde plads til nyuddannede arkitekter, freelancere og iværksættere, og med sin kreative forankring bliver FRAMES en central nerve for Godsbaneområdet – sammen med blandt andre Institut for X.
Ønsket om et stærkt arkitekturfagligt miljø i Aarhus kommer også til udtryk i Aarhus Kommunes nye arkitekturpolitik, som blev vedtaget af byrådet i november 2022. I politikkens pejlemærke 8 understreges for eksempel ambitionerne om et ”vildt vækstlag”, som aktuelt står for ca. 7,5 % af beskæftigelsen i arkitekturbranchen. Arkitekturpolitikken understreger desuden, at Aarhus Kommune skal gå forrest i forhold til at styrket erhvervet omkring innovation, arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed i byggeriet.
Det bæredygtige byggeri går også igen i FRAMES, som skal udtrykke områdets forhistorie, samtidig med at det opføres i genbrugsmaterialer, hvor det er ambitionen, at byggeriet som minimum opnår en DGNB Guld-certificering.
Det kreative kontorhus får et etageareal på 2.600 m2 og er tegnet af SerupArk og Transform med Kuben Management som bygherrerådgiver og projektudvikler. Foruden erhverv kommer huset til at have butikker og et spisested i stueetagen, som skal invitere brugere af området ind. FRAMES forventes at stå færdigt i løbet af 2024.