Gå til hovedindhold

Konkrete bud på at styrke erhvervsuddannelserne

Alt for få tager en erhvervsuddannelse til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Det truer den offentlige ældreomsorg, den grønne omstilling og erhvervslivets muligheder for at vækste. e fleste er enige om, at der skal ske noget radikalt. Men det er straks værre, når det kommer til spørgsmålet om, HVAD vi skal gøre.

  • Læs op

Indhold

    Derfor har Aarhus Kommune bedt en lille strategigruppe bestående af Signe Tychsen Philip, Lene Overgaard Andersen, MBA og Christian Mathiasen om på baggrund af viden og erfaringer, research og dialog med kerneaktører og de unge, at komme med deres bud på tiltag.

    Den 16. januar 2023 præsenterede de deres forslag:

    - Et frivilligt men forpligtende Aarhuspartnerskab - et stærkere samarbejde mellem erhvervsskolerne, virksomhederne og Aarhus Kommune.

    - Et uddannelsessamarbejde på det grønne område: Udnytte Aarhus’ potentialer som uddannelsesby ved at koble faglige miljøer på tværs af erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og virksomheder i et samarbejde om de særligt grønne uddannelser

    - Fokus på de unge voksne (20-24 år), som har en gymnasial uddannelse eller andet i bagagen, som et supplement til det hidtidige fokus på de unge, der går direkte fra grundskolen til erhvervsuddannelserne

    - Styrkelse af boligforhold på erhvervsuddannelserne og udnytte skolehjem og kollegier som ramme for at styrke erhvervsuddannelsernes faglige og sociale miljøer

    - Styrket synliggørelse af erhvervsuddannelserne i kommunikationen, herunder positionering af erhvervsuddannelserne som et relevant alternativ til en videregående uddannelse

    - Vi vil nu i samarbejde med erhvervsskolerne, erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer videreudvikle og omsætte forslagene fra strategigruppen til handling.

    Hvis du vil bidrage til dette eller høre mere om arbejdet, kan du kontakte Andreas Bendtsen Vigsø eller Christian Lausten Sørensen

     

    Sidst opdateret: 18. september 2023