Gå til hovedindhold

AI-startup rejser endnu engang tocifret millioninvestering

Aarhusianske Capturi har sikret sig medvind fra et investeringssyndikat, som kommer efter, at de på kort tid har skabt imponerende resultater. Den friske kapital er endnu et skridt mod resten af det europæiske marked.

  • Læs op

Indhold

    Capturi har fået en samlet investering som lyder på 14 millioner kroner og kommer fra et syndikat af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, VækstPartner Kapital, flere business angels, ligesom også flere af selskabets medarbejdere har ejerandele.

    AI-virksomheden blev grundlagt for fire år siden, og har siden vækstet med eksplosiv fart. Det seneste år alene er de vokset med 80 procent. Den nye kapital skal bruges til at cemtere sig på det skandinaviske marked, før de om kort tid kan se frem mod europæisk ekspansion.

    ”Jeg er begejstret for den fortsatte opbakning fra investorer og medarbejdere. Det er et vidnesbyrd om, at vi er på den helt rigtige rejse, hvilket vi også kun får bekræftet i hverdagen, hvor vores kunder gang på gang tilkendegiver, at vi bidrager med reel værdi,” siger Tue Martin Berg, der er CEO og medstifter af Capturi.

    Store kunder kigger mod kunstig intelligens

    Udover den anerkendelse der ligger i investeringen, så vidner de store kunder Capturi har også om, at de har fat i noget helt rigtig. De hjælper virksomheder med kundekommunikation ved hjælp af AI-drevne analyser af samtaler.

    Blandt deres kunder finder man Norlys, OK, Ørsted, Salling Group, Nykredit, Jysk samt mange flere. Og netop de imponerende resultater bliver der også bidt mærke i hos EIFO investering: 

    Capturi har på meget kort tid opbygget et solidt team og skabt imponerende resultater. Deres teknologi rummer et stort potentiale, og i EIFO er vi glade for at bakke op om en tech-startup, der i høj grad understøtter Danmarks styrkeposition indenfor AI,” siger Christian Winther, Partner, Tech & Industry, EIFO Investering.

    Artiklen indgår i en række af artikler fra Grow Aarhus sektionen, som er skabt i partnerskabet mellem TechSavvy Media og Tech City Aarhus, som Aarhus Kommune indgår i. Formålet med artiklerne er at skabe endnu mere synlighed om det aarhusianske tech-miljø og innovationsøkosystem.

    Sidst opdateret: 31. maj 2024