Tre nye it-bacheloruddannelser på engelsk
Fremover kommer endnu flere til at tale engelsk på Aarhus Universitet, vi har nemlig fået uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds godkendelse til
at åbne tre nye it-bacheloruddannelser på engelsk i Aarhus.

Foto: AU, Lars Kruse
Det er gode nyheder for erhvervslivet:
”Vi har allerede mange it-kandidater fra AU ansat, men vi har brug for mange flere. Vi kunne faktisk aftage hele årgange fra Datalogi, hvis vi var alene om konkurrencen,” siger Esben Kolind Laustrup, direktør i Bankdata.
På borgmesterkontoret glæder Jacob Bundsgaard sig også over, at der fra sommeren 2025 kommer endnu flere internationale studerende til Aarhus Kommune:
”I Aarhus er jagten på internationalt talent vigtigere end nogensinde for at tackle nogle af vores tids største udfordringer: Virksomhedernes konkurrencekraft og vækst, hvor der er en enorm efterspørgsel på it-kompetencer f.eks. til kunstig intelligens og cybersikkerhed. Aarhus glæder sig til at tage imod de mange nye, udenlandske studerende,” siger borgmesteren.
De tre ny uddannelser er: Computer Science, Data Science og IT Product Development.