I Aarhus arbejdes der intensivt med den grønne omstilling på flere niveauer. Den overordnede vision er, at Aarhus i 2030 skal være en CO2-neutral by.
Aarhus er stærk inden for tech og Smart City. Byens tech-klynge er en national topscorer i forhold til vækst og etablering af nye virksomheder, mens Aarhus er langt på Smart City området.
Aarhus er et epicenter for viden, udvikling og kommercialisering af sundhedsløsninger.
Aarhus har den højeste koncentration af fødevarerelateret viden i Europa på tværs af hele værdikæden fra jord til bord.
Aarhus er med knap 14.000 industrijobs landets største industrikommune.
En lang række transport- og logistikvirksomheder er placeret i Aarhusområdet og i Østjylland.
Aarhus er et attraktivt besøgsmål for feriegæster såvel som erhvervsturister, og byen har opnået anerkendelse i den internationale liga af europæiske second cities.
En kombination af store virksomheder og et væld af jobskabende iværksættere gør Aarhus og Region Midtjylland til et lokomotiv for Danmarks kreative erhverv.